Venus Fluefanger el. Venus Fluefænger (Dionaea spp. / Dionea muscipula)

 

Generelt

Dionaea-slægten har kun én art og denne art er uden tvivl den mest berømte kødædende plante af dem alle. Offentligheden hørte første gang om den i 1793 og var dermed den første plante der blev mistænkt for at være kødædende. Den blev af Charles Darwin kaldt 'one of the most wonderful plants in the world' og han bevidste endeligt dens kødædende egenskaber (i bogen 'Insectivorous Plants'). Desuden lavede han andre eksperimenter bla. bevidste han at man med bestemte snit kunne ødelægge lukke-mekanismerne og at man kunne bedøvede fælderne med æter...

Planten er opkaldt ganske passende efter den romerske jagtgudinde Diana.

 

Oprindelse

Planterne lever i USA i det sydøstlige North Carolina og nordøstlige South Carolina

Dionea
        muscipula

Habitat

Planterne vokser typisk på solrige, varme, fugtige åbne savanner/grasmarker mellem spredte buske og fyrtræer i udkanten af moser/sumpe. De gror i sandholdigt tørv (pH 4-5) og rødderne når ned til ca 10 cm's dybde. I naturen kan planterne overleve brand, tørke, og langvarig let frost. Dens klima er varmt tempereret - om sommeren er dagene og nætterne varme og vintrene er kølige, hvor der lejlighedsvist forekommer perioder med frost, men kun sjældent sne.

Planten har tidligere været meget hyppig, men pga. ødelæggelse af habitater pga. drænage af vådområder, landbrug og nybyggeri er planten nærmere truet aktuelt. Overvæskt af buske af habitater er desuden et problem, idet de naturligt forekommende brande forebygges.

 

Beskrivelse

Den er en lille plante med rosetstillede blade, der ligger mere eller mindre ned langs jorden og bliver op mod 20 cm i diameter. En typisk plante har 4-8 blade/fælder, og ved god vækst endnu flere. Bladene består af stilken, en indre spalteformet del (som faktisk er et udvidet bladbasis) og den ydre del - 'lamina' - (som er det rigtige blad) der danner fælden (bliver op til 3 cm stor). Stilken og lamina forbindes af 'petiolen'. Alle blade kommer op fra en kort, tyk jordstængel eller underjordisk stamme, som har få men lange rødder. Der skelnes mellem forårs-sommer-blade og efterårs-blade. Forårs-sommer-blade er faste, lange og smalle og vokser opad, mens efterårsbladene er brede, korte og nogle gange flot farvede og ligger langs jorden.

Fælden består af to klapper, som fungerer som 'rævesaks' og indersidens farver forstærkes af sollys. Farverne varierer alt efter race fra dybt røde, lyserøde til grønne. Der findes 2 former for fælder om sommeren (sandsynligvis genetisk induceret): nogle planter har fælder der ligger langs jorden med korte stilke året rundt og andre har fælder med smalle stilke der stritter op i luften. Langs kanten inde i fælden produceres nektar af kirtler. Dette gør at insekterne lokkes til at bevæge sig rundt inde i fælden.

Hver klap har 3-4 følepigge, der skal stimuleres for at få fælden til at lukke. Enten skal 2 pigge stimuleres samtidigt eller 1 pig stimuleres 2 gange indenfor op til 20 sekunder alt efter fældealder og temperatur. En passende stimulation udløser et elektrisk signal, der ændrer væsketrykket i cellerne på ydersiden af fælden. Deres størrelse fordobles i mindre end 1 sekund (klapperne skifter fra konkav til konveks form) og fælden lukker (på kolde dage eller hvis fælden er slidt kan dette tage længere tid). Endelig er der på kanten af hver klap en række stive hår, der ved fældens lukning griber ind i hinanden fra begge sider, hvilket blokerer Dionea
          muscipula - Fældendet fangede byttes flugt. Fælden lukker ikke helt tæt med det samme, men lukkes over nogle få timer, hvis følepiggene stimuleres yderligere. Fælden kommer altså ikke til at lukke sig om fx. regndråber. (Darwin mente, at den ikke lukker med det samme for at planten ikke skulle spilde tid på for lille et bytte, der kunne undslippe mellem hårene i 'pausen'). 

Efter at fælden er blevet lukket helt tæt udskilles fordøjelsesenzymer fra kirtler på klappernes inderside og drukner byttet (den åbne fælde er tør). Byttets bløde dele opløses og næringen optages og fælden åbnes igen når processen er færdig efter 4-10 dage. Derefter ligger det fordøjede insekt tilbage (exoskelettet) i fælden og kan føres væk med vinden/regnen (det er ikke nødvendigt at det fjernes). Det ses dog også at edderkopper tiltrækkes resterne og bliver plantens næste måltid. I naturen er edderkopper og store myre de hyppigste byttedyr. Hvis fælden lukkes tom åbnes den igen (sædvanligvis) efter 1-2 dage.

Fælderne bliver 'slidte' og dør efter fordøjelse af 1-3 insekter - alt efter størrelse. Desuden slides de også hvis de lukkes ofte - så de skal ikke drilles... Slidte fælders klapper bliver udad-buede og spredes ofte op til 180º, hvorefter de fungerer som normale blade (laver fotosyntese) i op til nogle måneder. Til sidst vil bladet dog blive sort og dø.

Der findes en række opdrættede racer bla.:

Venus Fluefanger er trods det drabelige udseende ikke en særlig aktiv fanger ved indendørs dyrkning og kan med stor succes stilles udenfor i løbet af sommeren (dog med risiko for skadedyr som fx. bladlus).

Planten er flerårig og kan leve i op til 20-30 år.

 

Blomstring

Den skyder blomsterstilk sidst på vinteren. Den er sej og 10-30 cm høj og bærer i maj-juli en lille skærm med 3-15 stjerneformede, hvide blomster, der er 2-3 cm store. Blomsterne holder i ca. 3 dage.

Blomsterne skal for at danne frø, bestøves af pollen (der er uenighed om om planten er selvsteril og skal krydsbestøves (pollen fra en anden plante)). Dette kan gøres fra de relativt store blomster fx. med en lille pensel. Frøene er modne 5-6 uger efter bestøvningen og der vil kunne findes ca. 20-30 sorte 1,5 mm store frø i den indtørrede frøkapsel (se 'Formering').

 

Blomstringen belaster planten meget så stilken skal klippes af så hurtigt som muligt tæt på plantens basis. Planter vil (udenfor naturen) oftest dø efter blomstring eller i det mindste være nær-døende i tæt på en hel sæson.

 

Pleje

Venus Fluefanger er i sommerhalvåret relativ nem at holde, men dør ofte i vinterperioden (se nedenfor). Dog skal man dog ikke lade sig slå ud af dette....

Jord:

Spagnum uden gødning/kalk blandet med kalkfrit grus/sand blandet 2:1 eller 3:1 (pH på 5-6). Plantes i en plastik- eller glaceret potte på 10-12 cm. Ingen gødning, men planten kan fodres med fluer (se nedenfor).

Omplantning:

Omplantes mod slutningen af hviletiden, gerne i marts. Planter i køleskab sættes i ny jord, når de tages ud af køl. Omplantes ca. hvert 2. år.

Lys:

Skal stå så lyst som muligt, gerne i direkte sol. Hvis planten vokser i for lidt lys vil den danne forårs-sommer-blade, der er slatne og synker sammen mod jorden (se også ' Beskrivelse').

Vand:

Jorden skal holdes godt fugtigt, og bør som hovedregel ikke stå i vand men gennemvædes jævnligt (nogle typer trives dog godt med potten konstant stående i ½-1 cm vand; hvis væksten ikke er god kan der eksperimenteres med mindre/mere vanding. Ovenstående vandingsregler gælder for sommerperioden.

Planten vokser bedst i fugtigt miljø, så ved meget tørt klima kan dette skabes fx. vha. et lille drivhus.

Temperatur:

Kan tåle temperaturer op til næsten 40º og temperaturen bør være lavere om natten end om dagen. Om vinteren kan planterne tåle temperaturen helt ned lettere frost - endda er planter plantet ud i Danmark vinteren over med temperaturer ned til -7º blevet beskrevet.

Fodring:

Fodres med insekter eller spindlere. Bedst størrelse er ca. ⅓-½ af fældens størrelse, således at fælden kan nedbryde byttet før bakterier får omsat byttet og fælden derved rådner. Levende foder vil selv stimulere følepiggene, når det bevæger sig i fælden, mens dødt foder fodres ved at følepiggene stimuleres med en nål el. lign. mellem de stive hår når fælden er ved at lukke (dog skal man passe på ikke at beskadige bladet). Man kan afkøle levende foder en smule i køleskabet, så det lettere kan kommes i fælden. Planten kan fodres i alle åbne fælder, men som tommelfinger-regel er et bytte pr. uge nok (planterne kan overfodres: bladene dør og kommer sig først efter nogle uger - planterne kan også sagtens vokse med tomme fælder). At fælder bliver sorte under fordøjelse kan skyldes at planten ikke vokser helt optimalt, byttet er for stort, fælden for gammel/slidt eller bakteriel vækst/forrådnelse af byttet.

Sygdomme og skadedyrDionea
        muscipula - Blomsten

Planterne bliver hovedsagelig angrebet af bladlus, som gør at bladene bliver deforme og krøllede. Ved varmt og tørt klima kan planterne også angribes af spindemider og for fugtigt miljø kan der komme sorte svampe-pletter.

 

Overvintring

Planten skal, for at overleve flere sæsoner, have en hvileperiode. I sensommeren (september/oktober) dør alle sommer-blade og der dannes små, lave fælder. I milde vintre kan disse overleve hele vinteren, men dør ved frost-påvirkning (fælderne bruges ikke til at fange bytte).

For at imitere denne hvileperiode skal planten stilles køligt og fortsat lyst hen på efteråret og temperaturen må i løbet af vinteren gerne ligge ned til 5-12°. Dette starter så plantens hvileperiode og bladene visner (bliver sorte). Disse kan så klippes af. Hvis der er meget lys kan de grønne blade holde godt ind i vinteren. Spagnumen holdes let fugtig, ikke våd (planterne dør ofte pga. for meget væde).

Alternativt kan planterne kommes i en plastikpose og opbevares i køleskab i nogle måneder. Bladløse planter kan tages op og også overvintre i køleskab: rodstokken fugtes med flydende Atamon (dobbelt syltetøjsstyrke) og pakkes med Atamonfugtet køkkenrulle i en plastpose.

Hvis overvintringen lykkedes vil der i marts måned vise sig små nye blade med meget bred, hjerteformet bladstilk og små fælder, der sædvanligvis ligger langs jorden. Da skal planten igen stilles lunt og solrigt og vandingen optrappes.

Dødende planter kan til dels imitere planter, der er på vej ind i hvileperioden, men bladene vil da ofte blive sorte meget hurtigere og planten blive slatten og nasset. Dog er det dog regelen, at det er bedst at vente på at den måske spirer igen frem for at smide den ud, hvis den bliver sort hen mod efteråret/vinteren.

 

Formering

Frø

Frøene sås straks efter frøsætning eller om foråret. Frøene spredes ud på samme type jord som de voksne planter og efter plantning er det (måske) nødvendigt at opbevare potten med frøene (fugtigt) i køleskab i ca. 4 uger (stratifikation). Derefter opbevares de som normale voksne planter (lyst og fugtigt). Spiringen er hurtigst ved 20-25 grader og spirene skal ikke fodres (de fanger evt. selv nogle små dyr) indtil de er nogle år gamle. Sædvanligvis fuldvoksen plante efter 4-5 år.

Deling af vækstpunkter

Voksne planter deler sig og formeringen kan dermed ske ved fradelingen af aflæggerne, der pottes for sig selv ved en omplantning (efter nogle år, hvor planterne har fået seperat rodnet).

Bladstiklinger

Veludviklede blade afrives om sommeren med et nedadrettet træk, således at den hvide, underjordiske bladbasis kommer med. Bladet stikkes lidt ned i jord (evt. fjernes fælden) og holdes fugtigt, mellem 20-25º og med meget lys. Småplanter udvikles i løbet af 6-8 uger og bliver til voksne planter i løbet af ca. 2 år (man kan på lignende måde bruge de næringsrige bladbaser, der om vinteren omgiver den hvilende rodstængel, men det kræver kunstlys).

Tak til Jesper Thorup.